Lemvig Kommune aftalte i forbindelse med en fusion af elselskaber, at kommunens ejede andele skulle overgå til et nyt selskab, men med respekt for udfaldet af en retssag om interessentindskud i disse andele.
Statsforvaltningen Midtjylland vurderede ikke, at kommunen havde handlet i strid med lovgivningen ved salget og modtagelsen af vederlaget for dette salg.
Statsforvaltningen henviste til, at hvile i sig selv-princippet i udgangspunktet fandt anvendelse på den kommunale forsyningsvirksomhed, herunder direkte lovreguleret i elforsyningsloven, men at princippet ikke udelukker kommunen fra at modtage vederlag for overdragelse af et formuegode.