Et medlem af et underudvalg for kultur- og fritid var blevet erklæret inhabil i en sag om tilskudsregler for frivillige folkeoplysende foreninger i Esbjerg Kommune. Udvalget havde lagt vægt på, at udvalgsmedlemmet også var bl.a. formand for forretningsudvalget i en selvejende institution, der havde en særlig interesse i sagen.
Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at underudvalget ikke handlede i strid med lovgivningen i forbindelse med beslutningen om udvalgsmedlemmets inhabilitet. Statsforvaltningen lagde bl.a. vægt på, at sagen vedrørte vedtagelse af lokaletilskud til den selvejende institution.