Varde Kommune havde besluttet at tilbyde de kommunale politikere de samme personalegoder, som kommunens medarbejdere.
Statsforvaltningen Syddanmark udtalte, at det ikke var lovligt at give tilbud til de kommunale politikerer om personalegoderne. Statsforvaltningen fandt, at kommunen ikke varetog en kommunal interesse ved tilbuddet, der ikke havde direkte forbindelse med det kommunale hverv. Det var derfor statsforvaltningens opfattelse, at der var tale om vederlag til medlemmerne af kommunalbestyrelsen.
Statsforvaltningen udtalte også, at vederlag til medlemmer af kommunalbestyrelsen er udtømmende reguleret i kommunestyrelsesloven. Reglerne om vederlag er dog ikke til hinder for, at kommunale politikere kan modtage ydelser, som kommunen tilbyder eller stiller til rådighed, når det sker som led i varetagelsen af det kommunale hverv.