Kommunalbestyrelsen i Billund Kommune havde erklæret fem kommunalbestyrelsesmedlemmer, som havde børn, børnebørn eller aflastningsbørn i én af kommunens institutioner, for habile ved behandling af en sag om kapacitetstilpasninger på daginstitutionsområdet.
Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at kommunens beslutning var i overensstemmelse med principperne i lovgivningen om bl.a. personlig inhabilitet. Statsforvaltningen lagde vægt på, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke ville blive berørt væsentligt anderledes end andre, der havde børn i de pågældende institutioner.