Kommune kunne lovligt yde støtte til opsætning af TV-overvågning i udsat boligområde

31-08-2010

Københavns Kommune ønskede som led i et partnerskabsprojekt om tryghedsskabende indsatser i et udsat boligområde at yde et tilskud til opsætning af TV-overvågning.

Statsforvaltningen Hovedstaden udtalte, at den skrevne lovgivning om TV-overvågning ikke regulerer kommuners adgang hertil.

Det var statsforvaltningens vurdering, at kommunen inden for rammerne af kommunalfuldmagten lovligt ville kunne støtte opsætning af TV-overvågning under hensyn til den kommunale interesse i at skabe tryghed for beboere og andre borgere på offentlige områder i kommunen.