Statsforvaltningen Midtjylland fandt ikke grundlag for at antage, at Holstebro Kommune ikke havde ført tilstrækkeligt tilsyn med Holstebro Museum.
Kommunalbestyrelsen havde udpeget et af sine medlemmer til bestyrelsen for Holstebro Museum.
Statsforvaltningen udtalte, at kommunalbestyrelsesmedlemmet ikke var inhabilt, da han deltog i Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af en klage over museets bestyrelse.
Statsforvaltningen udtalte også, at det ikke var i strid med lovgivningen, at klagen var behandlet af udvalget og ikke af kommunalbestyrelsen.