Kommunalbestyrelsen i Næstved Kommune havde erklæret to kommunalbestyrelsesmedlemmer, der var ansat som lærere på to lukningstruede skoler, for inhabile ved behandlingen af en sag om skolestruktur.
Statsforvaltningen Sjælland vurderede, at kommunen var berettiget til at træffe beslutning om inhabilitet. Statsforvaltningen Sjælland lagde bl.a. vægt på, at afgørelsen i sagen kunne påvirke de to læreres ansættelses- og arbejdsforhold i ikke uvæsentlig grad.