Holstebro Kommune havde ikke reetableret den tidligere bevilgede hjælp til en borger, efter Det Sociale Nævn havde ophævet kommunens afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling. Nævnet havde anført, at kommunen skulle reetablere hjælpen, inden en ny afgørelse var truffet.
Holstebro Kommune havde heller ikke truffet en ny afgørelse.
Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at kommunen derfor ikke havde opfyldt sine forpligtelser efter serviceloven.
Statsforvaltningen bad Holstebro Kommune om at lovliggøre forholdet.