Kommunens beregning af priskravet til leverandører af personlig og praktisk hjælp var ulovlig

27-01-2010

Ved beregningen af priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp til borgere efter en godkendelsesmodel på fritvalgsområdet medregnede Aarhus Kommune SOSU-elever i opgørelsen af personaletimer. Kommunen medregnede dog ikke lønudgiften til SOSU-eleverne.

Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at det var i strid med servicelovens regler om beregning af priskrav.