Administration af boligstøtteloven

18-11-2010

En ejendomsforening anmodede Statsforvaltningen Midtjylland om at rejse en tilsynssag mod Randers Kommune. Foreningen anførte, at Randers Kommune ikke fulgte lovens retningslinjer i sin administration af lov om individuel boligstøtte § 11.

Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at Randers Kommune ikke administrerede boligstøttelovens § 11 i strid med pligten til at foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag eller i strid med de forvaltningsretlige regler om sagsprocedurer.

Statsforvaltningen fandt heller ikke grundlag for at antage, at byrådet havde ydet ulovlig støtte til enkeltpersoner ved ikke at nedsætte beregningsgrundlaget for boligstøtte.