Herning Kommune havde godkendt takstblade for et alment vandforsyningsanlæg, hvorefter grundejere med ejendomme, som var noteret med landbrugspligt, opkrævedes et højere tilslutningsbidrag end grundejere med ejendomme, som ikke var noteret med landbrugspligt.
Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at Herning Kommune herved handlede i strid med regler, hvis overholdelse påses af det kommunale tilsyn.