Ingen generel inhabilitet da socialudvalget ikke behandlede jobcentrets sager

30-06-2011

Et medlem af socialudvalget i Svendborg Kommune var ansat som en del af ledelsesteamet i jobcentret. Sager om fleksjob hørte under arbejdsmarkedsudvalget, og jobcentret beskæftigede sig ikke med sager om førtidspension. Grundlaget for fleksjob var parallelt med grundlaget for førtidspension, og behandlingen af sager om førtidspension kunne derfor indirekte indebære en stillingtagen til sager om fleksjob. Det var dog ikke socialudvalget, men en administrativ arbejdsgruppe i kommunen, der konkret tog stilling til sager om førtidspension.

Statsforvaltningen Syddanmark afviste at rejse en tilsynssag.