Kommunal støtte til idræts- og kulturcenter og garantistillelse for centrets lån

06-06-2011

Lemvig Kommune havde besluttet at stille sikkerhed for ydelserne på et lån, som idræts- og kulturcentret Harboøre havde optaget. Statsforvaltningen havde tidligere meddelt kommunen afslag på dispensation fra lånebekendtgørelsen til at yde denne garanti, da det ikke var godtgjort, at støtten udelukkende kom lovlige kommunale formål til gode.

Statsforvaltningen genoptog sagen og vurderede, at garantistillelsen alligevel ikke skulle vurderes efter lånebekendtgørelsen på grund af garantistillelsens karakter. Statsforvaltningen forholdt sig samtidig til lovligheden af den kommunale støtte til centret og centrets aktiviteter med solcenter, café og salg af årsabonnementer.