Kommune handlede i strid med serviceloven ved at undlade at iværksætte den tildelte hjælp efter loven

07-06-2011

Randers Kommune havde bevilget en borger et beskæftigelsestilbud efter serviceloven. Borgeren blev skrevet op til et bestemt tilbud, men der var venteliste til det pågældende tilbud.

Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at Randers Kommune ikke kunne undlade at iværksætte den bevilgede hjælp med den begrundelse, at kommunen ikke rådede over tilstrækkeligt antal pladser til at kunne iværksætte hjælpen.

Statsforvaltningen vurderede, at kommunen handlede i strid med serviceloven ved at undlade at iværksætte den tildelte hjælp.