Odense Kommune havde givet lovliggørende landzonetilladelse til terrænregulering i form af deponering af usorteret byggeaffald. Byggeaffaldet skulle bruges som køreunderlag.
Kommunen havde vurderet, at der ikke skulle ske en fysisk lovliggørende sortering, da det ville blive meget dyrt, og miljøpåvirkningen reelt ville være uden betydning.
Kommunen havde også vurderet, at der var behov for en indskærpelse af sorteringspligten og reglerne på området over for både ejendommens ejere og den vognmand, der havde leveret bygge- og anlægsaffaldet.
Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at Odense Kommune ikke i sit valg af reaktion gik uden for lovens rammer med hensyn til, hvilke retshåndhævelsesskridt der i den konkrete sag kunne anses for passende og sagligt begrundende.