Vejle Kommune havde opkrævet et byggesagsgebyr for opførelse af en stald med lade. Borgeren mente ikke, at gebyret var omkostningsbestemt eller gennemskueligt, og klagede derfor over kommunens generelle beregningsgrundlag.
Statsforvaltningen Syddanmark vurderede, at der ikke var grundlag for at fastslå, at kommunens beregningsgrundlag var i strid med lovgivningen.