Syddjurs Kommune undlod – som tilsynsmyndighed efter naturbeskyttelsesloven – at træffe afgørelse efter naturbeskyttelsesbeskyttelseslovens regler om beskyttede naturtyper mv. for så vidt angik et moseområde.
Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at kommunen var forpligtet til at lovliggøre forholdet i området, enten ved fysisk eller retlig lovliggørelse.
Statsforvaltningen vurderede også, at der ikke var lovligt grundlag for, at kommunen undlod at træffe afgørelse uden unødigt ophold. En sådan afgørelse ville kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af klageberettigede.