Partshøring i forbindelse med afskedigelse

09-03-2011

En kommune havde i forbindelse med besparelser varslet afskedigelser og sendt et høringsbrev til en ansat om en påtænkt afskedigelse med angivelse af de overordnede kriterier for udvælgelsen. Den pågældende ansatte mente, at kommunen i forløbet havde forsømt pligten til at foretage partshøring.

Statsforvaltningen vurderede - bl.a. på baggrund af en tilsvarende vurdering i højesteretsdommen U 2007.537H - at kommunen havde angivet de nødvendige kriterier for udvælgelsen og dermed også havde partshørt i tilstrækkeligt omfang.