Sorø Kommune havde besluttet at ændre bevillingerne for tilskud til privat børnepasning. Kommunen havde også besluttet at ændre retningslinjerne for godkendelse af privat børnepasning.
Statsforvaltningen Sjælland vurderede, at kommunens ændring af tilskud til privat børnepasning ikke var i strid med dagtilbudsloven.
Statsforvaltningen vurderede også, at de generelle retningslinjer for godkendelse af privat børnepasning ikke var i overensstemmelse med lovgivningen. Statsforvaltningen lagde vægt på, at retningslinjerne ville afskære det pligtmæssige skøn.