Beslutning om at udsætte lovliggørelse af ulovligt forhold var i strid med planloven

27-09-2011

Viborg Kommune havde vurderet, at det var i strid med plangrundlaget at drive detailforretning i et bestemt område i kommunen. Driften af en konkret forretning inden for området var derfor ulovlig. Alligevel besluttede kommunen at udsætte lovliggørelsen af forretningen.

Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at Viborg Kommune efter planloven som udgangspunkt var forpligtet til at lovliggøre forholdet uden unødig forsinkelse. Det kunne ske enten ved fysisk lovliggørelse eller ved retlig lovliggørelse.

Statsforvaltningen Midtjylland vurderede derfor også, at Viborg Kommunes beslutning om at udsætte lovliggørelsen var i strid med planloven.