Lærere ikke inhabile i skolestruktursag

08-09-2011

Børne- og skoleudvalget i Horsens Kommune havde besluttet at nedlægge en folkeskole i forbindelse med sammenlægningen af to skoledistrikter.

Statsforvaltningen Midtjylland vurderede, at nogle medlemmer af udvalget, der havde ansættelse på forskellige skoler i kommunen, ikke havde været inhabile. Statsforvaltningen lagde vægt på, at ingen af de pågældende politikere kunne risikere afskedigelse eller andre væsentlige ændringer i ansættelsesforhold som følge af udvalgets beslutning.