Statsforvaltningen var gennem avisartikler blevet opmærksom på, at Københavns Kommune via et projektselskab ydede tilskud til afholdelse af Melodi Grand Prix 2014 i København, herunder til istandsættelse og indretning af B&W-hallerne.
Statsforvaltningen vurderede, at kommunens økonomiske bidrag til projektselskabet i forbindelse med istandsættelse og indretning af B&W-hallerne ikke havde karakter af støtte.
På den baggrund fandt Statsforvaltningen, at kommunen hverken havde handlet i strid med kommunalfuldmagtsreglerne eller reglerne om statsstøtte.