Hypotetisk interesse var ikke inhabilitetsgrundende

26-11-2015

To lodsejere havde anmodet Ringkøbing-Skjern Kommune om at genoptage behandlingen af et nedstemt vindmølleprojekt. Vindmølleprojektet ville kunne medføre økonomisk støtte til en selvejende institution, som et af byrådsmedlemmerne var bestyrelsesformand for. Ved behandling af sagen vurderede byrådet, at byrådsmedlemmet ikke var inhabilt.

Statsforvaltningen fandt ikke grundlag for at udtale, at byrådsmedlemmet havde været inhabilt. Statsforvaltningen lagde til grund, at kommunen i forbindelse med habilitetsvurderingen havde lagt vægt på, at de økonomiske konsekvenser for institutionen var så uklare på afstemningstidspunktet, at institutionens interesse i projektets genoptagelse ikke var inhabilitetsgrundende.