Støtte til forening med kulturelle formål

16-11-2015

Frederikshavn Kommune ydede anlægstilskud til Foreningen Knivholt Hovedgaard på betingelse af, at midlerne blev brugt til vedligeholdelse af bygninger, som kommunen ejede. Kommunen stillede bygningerne til rådighed for foreningen, der bl.a. udlånte lokaler til kulturelle formål.

Statsforvaltningen udtalte, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at kommunen ydede støtte til foreningen. Statsforvaltningen fandt dog ikke grundlag for at gå nærmere ind i spørgsmålet, da foreningens aktiviteter var omfattet af de opgaver, som kommunen kunne yde støtte til.

Foreningen fremlejede jord, som foreningen havde lejet af kommunen til markedspris. Fremlejen skete til samme pris, som foreningen selv betalte.

Statsforvaltningen udtalte, at dette udelukkede, at der forelå indirekte kommunal støtte til fremlejeren.