Det kommunale fællesskab Feltengård I/S havde bedt om at få godkendt, at formandens vederlag blev nedsat fra 5 % til 1,5 % af vederlaget til borgmesteren i Favrskov Kommune.
Statsforvaltningen gav afslag på at godkende en ordning med fast vederlag til formanden. Statsforvaltningen lagde vægt på, at der ikke var oplysninger om timeforbrug eller om karakteren af formandens opgaver, som kunne begrunde, at udgangspunktet om, at der ydes diæter, blev fraveget.