Aktindsigt i en kontrakt mellem kommunen og en virksomhed

28-01-2016

Ringkøbing-Skjern Kommune havde givet afslag på aktindsigt i en kontrakt med henvisning til offentlighedslovens bestemmelse om drifts- eller forretningsforhold mv.

Statsforvaltningen vurderede, at kommunen ikke kunne give afslag efter bestemmelsen med den anførte begrundelse. Statsforvaltningen lagde vægt på, at kommunen ikke havde redegjort for, hvilken økonomisk skadevirkning det ville have for virksomheden, hvis der blev givet aktindsigt i de enkelte kontraktvilkår.