Aarhus Kommune gav afslag på aktindsigt i de overstregede oplysninger, der fremgik af en offentliggjort rapport om placeringen af en ny lufthavn. Kommunen henviste til, at der var tale om forretningsoplysninger, der ville kunne udnyttes af konkurrenter.
Statsforvaltningen vurderede, at kommunen med den begrundelse ikke i tilstrækkeligt omfang havde konkretiseret, hvilke økonomiske skadevirkninger det ville have for lufthavnen, hvis oplysningerne blev offentliggjort. De kunne derfor ikke undtages med den anførte begrundelse.