Ikast-Brande Kommune havde givet afslag på aktindsigt i dokumenter om udgifter til receptioner og lignende samt opgørelser over konsulentbistand. Kommunen havde i første omgang to gange bedt anmoderen om at begrænse sin anmodning. Det var anmoderen gået med til i en vis udstrækning. Kommunen havde så vurderet, at det ville kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug at behandle den præciserede anmodning.
Statsforvaltningen vurderede, at kommunens afslag på aktindsigt ikke var berettiget med den anførte begrundelse. Kommunen havde ikke redegjort for det forventede tidsforbrug.
Statsforvaltningen bemærkede, at det ikke stod klart, om identifikationskravet var opfyldt.