Region Sjælland havde givet en journalist afslag på aktindsigt i oplysninger om ansatte læger, herunder deres nationalitet og sproglige kundskaber. I klagen havde journalisten præciseret, at anmodningen omfattede oplysninger om eventuelle danskundervisningsforløb.
Statsforvaltningen udtalte, at retten til aktindsigt hverken omfatter ansattes nationalitet eller opnåede karakterer. Som udgangspunkt er oplysninger om efteruddannelse og kurser dog omfattet. Regionen kunne derfor ikke undtage oplysningerne fra aktindsigt med den anførte begrundelse.