Mageskifte var lovlig støtte til en forening

31-08-2017

Odense Kommune ville som led i et mageskifte overdrage et areal til foreningen Fyns Motorsport med henblik på, at der skulle etableres en motorcrossbane på arealet. Mageskiftet ville indebære, at kommunen modtog et areal på 54.800 m2 og et klubhus, og at kommunen vederlagsfrit overdrog et areal til foreningen på ca. 134.000 m2.

Foreningens formål var bl.a. at fremme idræt, og kommunens støtte ville ikke komme private til gode.

Ankestyrelsen noterede sig, at kommunen ved mageskiftet støttede et lovligt kommunalt formål.

Det var derfor Ankestyrelsens vurdering, at kommunens støtte til foreningen i form af mageskiftet ikke var i strid med den lovgivning, som Ankestyrelsen påser overholdelsen af.