Odense Kommune havde afholdt en afslutningsfest for det afgående byråd. Byrådsmedlemmer, embedsmænd og ledsagere deltog i festen, der i alt kostede kommunen 129.899 kr.
Ankestyrelsen vurderede, at afslutningsfesten for det afgående byråd havde til formål at varetage en lovlig kommunal interesse både for så vidt angik byrådsmedlemmernes og embedsmændenes deltagelse.
Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at antage, at det var ulovligt for kommunen at afholde udgifter til ledsagernes deltagelse i afslutningsfesten.
Ankestyrelsen noterede sig, at kommunen selv vurderede, at arrangementet var blevet for dyrt, og at lignende arrangementer fremover ville blive afholdt på et lavere omkostningsniveau.