Glostrup Kommune havde givet afslag på aktindsigt i en privat forenings regnskaber. Kommunen var ikke i besiddelse af foreningsregnskabet.
Statsforvaltningen vurderede, at der ikke var grundlag for at rejse en tilsynssag. Retten til aktindsigt omfatter eksisterende dokumenter, der er indgået til eller er oprettet af en myndighed, og foreninger er ikke forpligtet til at sende et foreningsregnskab til kommuner, som yder tilskud efter folkeoplysningsloven.