Et kommunalt fællesskab havde untaget oplysninger om drifts- og forretningsforhold fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 2. Selskabet havde i den forbindelse henvist til hensynet til offentlige myndigheder.
Statsforvaltningen udtalte, at bestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2, beskytter virksomheder eller tredjemand, hvis forhold er omtalt i myndigheders dokumenter. Bestemmelsen beskytter ikke hensynet til myndigheden selv.