Det var en afgørelse at tilkendegive, at udbedte dokumenter ikke foreligger

12-06-2017

Slagelse Kommune havde oplyst en borger om, at der ikke var dokumenter omfattet af hans aktindsigtsanmodning. Det var kommunens opfattelse, at denne tilkendegivelse ikke var en afgørelse.

Det var Ankestyrelsens opfattelse, at en myndigheds tilkendegivelse af, at en anmodning om aktindsigt ikke kan imødekommes, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, også i det tilfælde, hvor myndigheden ikke er i besiddelse af oplysningerne.