Rudersdal Kommune havde ydet støtte til den private erhvervsdrivende fond Gl. Holtegaard - Breda Fonden.
Ankestyrelsen kunne ud fra de foreliggende oplysninger ikke fastslå, om fonden - ud over kulturelle formål - også varetog aktiviteter, som kommunen ikke kunne støtte.
Ankestyrelsen bad om nærmere oplysninger, hvis fonden varetog aktiviteter, som kommunen ikke kunne støtte.
Ankestyrelsen fandt derudover ikke, at der var grundlag for at antage, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der var blevet udpeget af kommunalbestyrelsen som bestyrelsesmedlemmer i fonden, var inhabile i forbindelse med behandling af sager og vedtagelse af beslutninger om fonden på udvalgsmøder i kommunen.