Tilskud til udlandsrejser for fritid- og ungdomsklubber

28-06-2017

Aarhus Kommunes gav støtte til udlandsrejser for børn og unge i nogle fritids- og ungdomsklubber i kommunen.

Det var Ankestyrelsens opfattelse, at det inden for folkeoplysningslovens rammer var lovligt at yde tilskud til den omhandlede aktivitet (udlandsrejse). Kommunen kunne støtte aktiviteter i fritids- og ungdomsklubber efter folkeoplysningsloven, hvis støtten var i overensstemmelse med kommunens lokale tilskudsmodel, der var fastsat inden for rammerne af folkeoplysningsloven.