Ulovligt for en kommune at indrykke og finansiere annonce med landspolitisk budskab

30-05-2017

Gentofte Kommune havde indrykket en annonce i en lokalavis om kommunens opkrævning af ejendomsskatter. En borger mente, at annoncen havde et partipolitisk budskab og bad Statsforvaltningen om at tage stilling til lovligheden af det. 

Ankestyrelsen fandt, at kommunen havde handlet ulovligt ved at indrykke og finansiere annoncen, fordi annoncen gav udtryk for en meningstilkendegivelse om et landspolitisk anliggende, som kommuner ikke lovligt kan beskæftige sig med.

Udgået

Ankestyrelsen udtalte den 30. maj 2017, at det ikke var lovligt, at Gentofte Kommune havde indrykket og finansieret en annonce vedrørende kommunens opkrævning af ejendomsskatter.

Økonomi- og Indenrigsministeriet udtalte den 15. december 2017, at ministeriet ikke fandt, at Gentofte Kommune ved at indrykke annoncen havde overtrådt lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

På den baggrund er Ankestyrelsens udtalelse af 30. maj 2017 udgået.

Udgået