Berettiget at give afslag på aktindsigt i personalesag og personaleoplysninger

27-03-2017

Region Syddanmark havde givet afslag på aktindsigt i en tjenestemandsundersøgelse. Tjenestemanden var ansat i en chefstilling, men der fandtes ikke oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover i personalesagen.

Regionen havde også givet afslag på aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoners ansættelsesforhold. Oplysningerne fremgik af en e-mail om en patentansøgning.

Regionen havde desuden undladt at ekstrahere interne overvejelser og vurderinger i et internt notat. 

Statsforvaltningen vurderede, at regionen havde truffet en lovlig afgørelse om aktindsigt.