Ankestyrelsen tilbagekaldte den tidligere tilsynsmyndigheds godkendelse af en vedtægtsændring om vederlag. Tilbagekaldelsen skete med virkning for fremtiden.
Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var grundlag for at godkende et fast vederlag til bestyrelsesformanden og de menige medlemmer af bestyrelsen i det kommunale fællesskab Hans Christian Andersen Airport S.M.B.A.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at det oplyste tidsforbrug til bestyrelsesarbejdet ikke kunne betegnes som mødeforberedelse, der gik ud over, hvad der normalt kunne forventes, eller var udtryk for en betydelig arbejdsindsats, der ikke direkte var knyttet til mødevirksomhed.
Ankestyrelsen udtalte derfor, at vedtægtens bestemmelse om vederlag skulle udgå.