Aktindsigt i oplysninger om priser og vurderinger af kommunale ejendomme

24-05-2018

Hørsholm Kommune kunne ikke med den anførte begrundelse afslå aktindsigt i oplysninger i blandt andet en rapport om priser og vurderinger af en række kommunale ejendomme. Kommunen forventede i fremtiden at sætte ejendommene til salg via udbud.

Ankestyrelsen lagde blandt andet vægt på, at kommunen ikke havde forholdt sig til, om faren for skade på kommunens økonomiske interesser var nærliggende.