Anvisning af bolig

09-11-2020
Sektorlovgivningen Almenboligloven Bolig Boliganvisning Ankestyrelsen

Ankestyrelsen blev på baggrund af en henvendelse opmærksom på, at Høje-Taastrup Kommune stillede krav om, at borgere skulle have haft bopæl i kommunen i mindst to år for at få anvist en bolig efter almenboliglovens § 59, stk. 1 og 2.

Høje-Taastrup Kommune oplyste til Ankestyrelsen, at kommunen aktuelt var i gang med at udarbejde nye retningslinjer for anvisning af boliger til løsning af påtrængende boligsociale opgaver, og at det toårige tilknytningskrav ikke ville være at finde i kommunens nye retningslinjer.

På baggrund af kommunens redegørelser gjorde Ankestyrelsen ikke yderligere i sagen.