Egenacces i en andens personalesag

09-11-2020

Norddjurs Kommune havde givet nogle forældre afslag på aktindsigt i en skoleleders personalesag. Forældrene havde tidligere klaget over skolelederen.

Ankestyrelsen vurderede, at forældrene ikke var parter i sagen. Anmodningen om aktindsigt skulle derfor afgøres efter offentlighedsloven.

Ankestyrelsen vurderede desuden, at retten til egenacces efter offentlighedslovens § 8 også gælder i andres personalesager. Kommunen skulle derfor tage stilling til, om forældrene kunne få egenacces i sagen.