En kommunes instruktionsbeføjelse over for to medlemmer af en bestyrelse

26-08-2021

Rudersdal Kommune havde udpeget to medlemmer af en bestyrelse. Kommunen havde udøvet sin instruktionsbeføjelse over for de to medlemmer. De to medlemmer fulgte ikke instrukserne, og kommunen fritog dem for hvervet.

Ankestyrelsen vurderede, at Rudersdal Kommune havde givet instrukser til de to kommunalt udpegede medlemmer af bestyrelsen i strid med kommunestyrelseslovens § 68 a, stk. 3.

Ankestyrelsen vurderede også, at de to medlemmer ikke havde udvist grov forsømmelighed ved ikke af følge instrukserne.

På den baggrund var det Ankestyrelsens vurdering, at der ikke på dette grundlag var hjemmel til at fritage bestyrelsesmedlemmerne for deres hverv.