Rebild Kommune havde givet delvist afslag på aktindsigt i kommunens udgifter til fratrædelsesgodtgørelser og lignende og afslag på oplysninger om kommunens udgifter til vederlagsfri psykologhjælp til borgerne.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke kunne undtage oplysningerne med den anførte begrundelse.
Det var Ankestyrelsens opfattelse, at den tidsmæssige afgrænsning i offentlighedslovens § 21, stk. 3, ikke gælder aktindsigt i oplysninger om lønmæssige forhold.