Aktindsigt i korrespondance med en virksomhed

03-03-2021

Fredericia Kommune havde givet afslag på aktindsigt i en korrespondance med en virksomhed om udførsel af en opgave. Kommunen henviste til offentlighedsloven § 33, nr. 5.

Ankestyrelsen vurderede, at Fredericia Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af og nærmere redegjort for behovet for hemmeligholdelse af korrespondancen og risikoen for skadevirkninger ved en udlevering.