Kommunal støtte til afdeling af Folkeuniversitetet efter kommunalfuldmagtsreglerne

27-06-2022

Fredensborg Kommune ønskede at yde støtte til Fredensborg Folkeuniversitet. Folkeuniversitetet ville tilbyde foredrag, som primært havde interesse for borgerne i kommunen.

Ankestyrelsen var enig i, at kommunen med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne kunne yde økonomisk støtte samt lade folkeuniversitetet benytte kommunens trykkeri til i begrænset omfang at fremstille programmer og andet skriftligt materiale.

Ankestyrelsen henviste bl.a. til, at folkeoplysningsloven ikke gør udtømmende op med, hvem der kan yde støtte til folkeuniversiteterne.