Habilitet i sager om nyt lejlighedsbyggeri

25-04-2023

Byrådet i Helsingør Kommune mente, at et byrådsmedlem, der også var medlem af By- Plan- og Trafikudvalget, var inhabilt ved behandlingen af sager om et nyt lejlighedsbyggeri.

 Byrådsmedlemmet var også medlem af menighedsrådet og havde i den forbindelse klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over byggeriet.

 Ankestyrelsen vurderede, at medlemmet ikke var inhabilt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at interessen for, at kirken ikke lider skade, ikke kunne anses for uvedkommende for sagernes behandling.