Byrådet i Helsingør Kommune mente, at et byrådsmedlem, der også var formand for By- Plan- og Trafikudvalget, ikke var inhabilt ved behandlingen af sager om et nyt lejlighedsbyggeri.
Medlemmet var ansat som erhvervschef i det ejendomsmæglerfirma, der havde indgået kontrakt med bygherre om salg af de færdige lejligheder.
Ankestyrelsen vurderede, at ejendomsmæglerfirmaet havde en sådan interesse i sagen om opførsel af byggeriet, at der forelå inhabilitet.