En kommunes mulighed for at yde støtte til dækning af en almen boligafdelings tab ved salg af almene ældreboliger

15-12-2023

Vejle Kommune havde bedt Ankestyrelsen vurdere kommunens mulighed for at yde støtte til en almen boligafdeling. Kommunen henviste til kommunalfuldmagtsreglerne og ville købe boligafdelingens andel af et plejecenter med almene ældreboliger for et beløb svarende til boligforeningens restgæld i ejendommen. Købesummen ville derved overstige ejendommens markedsværdi.

Det var Ankestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet om Vejle Kommunes muligheder for at yde støtte til en almen boligafdeling i forbindelse med et salg var udtømmende reguleret i almenboligloven.

Kommunalfuldmagtsreglerne fandt derfor ikke anvendelse.