Bornholms Regionskommune havde bedt Ankestyrelsen vurdere, om varetagelse af kritiske samfundsopgaver som eksempelvis lægehjælp er et sagligt og planlægningsmæssigt relevant hensyn, der kan inddrages ved behandlingen af en ansøgning om dispensation fra en lokalplans krav om helårsbeboelse efter planlovens § 19.
Ankestyrelsen vurderede, at det ikke på det foreliggende grundlag var muligt at fastslå, om det vil være lovligt at inddrage hensynet til varetagelsen af kritiske samfundsopgaver som eksempelvis lægehjælp ved behandlingen af en ansøgning om dispensation fra en lokalplans krav om helårsbeboelse.
Ankestyrelsen vurderede også, at en afklaring heraf bør ske i forbindelse med Planklagenævnets behandling af en konkret klagesag.